Teva Pharmaceuticals sendte i 2007 kopier på gaden i USA, selvom Nycomeds patent ikke var udløbet endnu og det kan mærkes på salget her i 2008. Nycomed har sagsøgt kopiproducenten med henblik på at få godtgjort tabt salg og fortjeneste, men retssagen er ikke afgjort endnu. Derimod har Nycomed haft patentudløb i Canada, hvilket også sætter sine spor i kvartalsregnskabet. I Canada dykkede salget 64 pct. i tredje kvartal, og i en række af de store europæiske markeder dykkede salget også på grund af øget prispres på Nycomeds produkter. Det oplyser dagbladet Børsen i dag.