23948sdkhjf

Svensk madkasse overtager det meste af dansk kollega

Hurtigtvoksende RetNemt.dk bliver en del af Linas Matkasse
Svenske Linas Matkasse, en af Nordens største leverandører af måltidskasser, bliver medejer af danske RetNemt.dk.

Svenskerne har købt aktiemajoriteten i den fremadstormende danske online-virksomhed, som i dag er nummer to på markedet for måltidskasser i Danmark, efter Aarstiderne.

RetNemt.dk har i de seneste tre år oplevet en kraftig vækst med to-cifrede vækstrater.

- Vi glæder os til at give væksten endnu mere gas i de kommende år - og til at blive en del af en succesrig koncern med entreprenør-ånden i behold. Og så skal vi naturligvis også til at høste synergieffekterne i samarbejdet, siger RetNemt.dk's stifter og direktør, Klaus Toft Nørgaard, i en pressemeddelelse. Han fortsætter som medejer af virksomheden.

- Hvad som helst kan ske

Niklas Aronsson, direktør i Linas Matkasse Group, forudser et særdeles givtigt samarbejde:

- Når nu to voksende måltidskassevirksomheder, som begge har en sund økonomi og loyale kunder, går sammen, kan hvad som helst ske, siger . Forudsætningerne for at vi sammen vil kunne tage store skridt fremad er rigtig gode, siger han.

RetNemt.dk blev stiftet i 2006 og leverer nu mere end 30.000 måltider mad om ugen til danske hjem. I en måltidskasse får forbrugerne typisk mad til et fast antal dage og personer. RetNemt.dk har gjort løsningerne mere fleksible, så deres kunder kan tilpasse antallet af personer til hver enkel ret til hver enkelt dag.

Linas Matkasse blev stiftet i 2008 af de to søskende Lina Gebäck og Niklas Aronsson. I dag er virksomheden også repræsenteret i Norge, Holland og Finland. Inden fusionen med RetNemt.dk leverer Linas Matkasse over 800.000 portioner om ugen og omsætter for over en milliard svenske kroner om året
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078