Hartz Pickles og Salater, der har adresse i Høkerboderne i København, har tilbagekaldt et parti Hønsesalat Premium, da der er påvist listeria i produktet.
Hønsesalaten er solgt fra delikatesseafdelinger hos nogle få dagligvarebutikker. Den er produceret 6. oktober og er holdbar til 11. november.
Hartz' produkter forhandles generelt af både food service-grossister, delikatesseforretninger og restauranter. Virksomheden producerer knap hundrede forskellige salater og deraf beslægtede produkter.