Nordjysk Fødevare Netværk er klar til at demonstrere deres sporbarhedsteknologi for hele verden.
- Vi præsenterer et håndholdt apparat, som kan aflæse oplysningerne om den enkelte sporbarhedsmærkede fødevare via den specielle stregkode på varen og vise den på en et lille skærm. Drejer det sig om et glas marineret sild, skal man kunne se, hvor fisken er fanget, hvor den er landet og bearbejdet, og hvor f.eks. krydderierne kommer fra, forklarer projektchef Hardy Jensen til Nordjyske Stiftstidende.
På messen deltager otte danske udstillere: Thise Mejeri i Salling, Søvind Mejeri, Naturmælk, Royal Greenland, Friland, Tulip, Scandic Food og Bornholms, skriver avisen.