23948sdkhjf

Dagrofa S-Engros åbner butik nummer 29

Kæmpestor butik klar til jyske, professionelle køkkenfolk

Efter flere måneders intenst byggeri åbner fødevaregrossisten Dagrofa S-Engros i morgen sin nye butik i Holstebro.

Det 2.000 kvadratmeter store engrosmarked giver professionelle køkkener i Holstebro-området nye muligheder for at handle fødevarer og ferskvarer til faste afhentningspriser.

Dagrofa S-Engros har med åbningen i Holstebro 29 cash & carry-butikker i Danmark. 

- Butikken viser tydeligt, hvad de professionelle kunder vil opleve, når de fremover træder ind i en Dagrofa S-Engros-butik. Vi kan stort set alt på ferskvaresiden og har et kæmpe køle- og frostsortiment samt en decideret afdeling til catering og fastfood, siger Henrik Clausen, administrerende direktør i FoodService Danmark, som ejer Dagrofa S-Engros.

Energi- og miljøvenlig

Butikken i Holstebro har 300 kvadratmeter frostrum, 150 kvadratmeter kølet areal til mejeri, ost og kød samt 100 kvadratmeter kølet grønttorv. I de nedkølede områder finder kunderne blandt andet dansk kød fra Himmerland Kød, nye typer af salater og grøntvarer samt økologi og specialvarer fra blandt andre HKI Ost.

Det hele er ifølge Dagrofa S-Engros bygget med størst muligt hensyn til miljøet. Både i ferskvareafdelingerne, i frost- og køleområderne og i det øvrige butiksmiljø er anvendt grønne teknologier. For eksempel LED-belysning i hele butikken og genvinding af varme fra køle- og frostrum til opvarmning af butikken.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.832