23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Chr. Hansen gafler direktør hos Novozymes

Erfaren forsker skal styrke Chr. Hansens platform

Ingredienskoncernen Chr. Hansen har ansat tyskeren Thomas Schäfer som forskningsdirektør - eller Chief Scientific Officer, CSO.

Han er p.t. ansat hos enzym-konkurrenten Novozymes, men skifter hurtigst muligt til Chr. Hansen, formentlig i løbet af foråret 2017, oplyser Chr. Hansen.
 
Thomas Schäfer har været hos Novozymes siden 1994 og har gennem årene arbejdet med industriel mikrobiologi, forskning og udvikling, forretningsudvikling og virksomhedssammenslutninger og -opkøb i bakterie- og enzymsektoren

Hos Chr. Hansen kommer den nye forskningsdirektør til at indgå i direktionen sammen med administrerende direktør Cees de Jong, finansdirektør Søren Westh Lonning og driftsdirektør Knud Vindfeldt.

- Det er mig en stor glæde at kunne byde velkommen til Thomas i Chr. Hansen som led i den fortsatte styrkelse af vores mikrobielle platform og førende position inden for bakteriel gæringsteknologi, siger Cees de Jong i en selskabsmeddelelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094