23948sdkhjf

Flensted reddet af tysk overtagelse

Den tyske fødevarekoncern, Wernsing Feinkost GmbH, overtog 1. juli 2008 Flensted-koncernen i Skovlund. Set i lyset af den herskende finanskrise er dette kartoffelproducentens redning.
Det viser sig nemlig nu, at Flensted i indeværende regnskabsår har realiseret et underskud på 26 mio. kr. før skat. Og det kommer oven i en række af underskudsår her forinden, skriver Erhvervsbladet.

- Ikke mindst på grund af den senere finanskrise er det en god løsning. Jeg kunne have forudset, en stramning fra bankerne kunne have gjort det hele mere besværligt for os. Wernsing er en hammerstærk koncern, der har de muskler, der skal til for at styrke vores samlede aktiviteter på især det skandinaviske marked, siger adm. direktør i Wermsing Scandinavia ApS Johannes Nielsen.

Selvom der er sammenfald i den tyske koncern og Flensteds produktsortiment, tror Johannes Nielsen på, at overtagelsen åbner for øget indtjening for Flensted.

Tiden siden overtagelsen er blevet brugt på at strukturere aktiviteterne i den nye organisation og Johannes Nielsen fortæller avisen, at de nye produkter giver adgang til et større segment, ligesom Wermsing vil kunne tilbyde Flensteds produkter på nye markeder som Vest- og Centraleuropa.

Kilde: Erhvervsbladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095