23948sdkhjf

Forening kræver kaloriemærkning på burgere

Syv ud af ti danskere tager fejl, når de gætter på kalorieindholdet

En enkelt fastfood-burger kan let udgøre halvdelen af en voksen mands daglige kalorieindtag. Det viser en ny undersøgelse fortaget af Hjerteforeningen.

Derfor mener Hjerteforeningen nu, at landets fastfoodkæder bør udstyre deres burgere med et klistermærke, der viser, hvor mange kalorier burgerne indeholder.

- Undersøgelsen viser tydeligt, at kaloriemærkning er et vigtigt redskab. Vi vil derfor igen invitere industrien til at begynde at tage et ansvar ved at oplyse om kalorieindholdet sammen med prisen, siger chefkonsulent i Hjerteforeningen Simon Rask.

Det skriver Fagbladet 3F.

Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti danskere tager fejl, når de skal gætte på, hvor mange kalorier deres burger egentlig indeholder.

Og Jeppe Matthiesen, der er seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet, mener, at det kan være svært for forbrugerne at finde rundt i burger-junglen.

- Det er ikke let at regne ud, hvor mange kalorier der er i en burger uden oplysninger om kalorieindholdet. Ekstra ost og bacon kan være med til at skyde kalorieindholdet i vejret, siger Jeppe Matthiessen til fagbladet.

Den mest kaloriefyldte burger er burgeren Zürich, der indeholder 1250 kalorier og bliver solgt af burgerkæden Halifax. Til sammenligning har California Chicken-burgeren fra Sunset Boulevard 399 kalorier og placerer sig dermed nederst på listen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11