23948sdkhjf

Ægtepar klar med ni fødevarefestivaler

Hvide Sande er kommet med på programmet for 2017

Ægteparret bag en stribe danske fødevarefestivaler, Sisse Hansen og Jimi Kristensen, har programmet klar for 2017, og i lighed med med sidste år indeholder det ni festivaler:

I 2016 var der en fødevarefestival på Godsbanen i Aarhus. Den er gledet ud i år, men til gengæld er der en nyhed med i form af Hvide Sande, hvor auktionshallen på havnen lægger plads til i dagene 14.-15. oktober.

Det er i begyndelsen af efterårsferien, hvilket ifølge Jimi Kristensen er med særdeles fuldt overlæg:

Listen over ægteparrets fødevarefestivaler i år ser således ud:

29.-30. april: Gl. Estrup Fødevarefestival

20.-21. maj: Hørbygaard Fødevarefestival, Holbæk

3.-4. juni: Filsø Fødevarefestival, Henne Strand

17.-18. juni: Lundsgaard Fødevarefestival, Kerteminde

8.-9. juli: Nr. Vosborg Fødevarefestival, Vemb

2.-3. september: Fødevarefestival Nicolai, Kolding

23.-24. september: Knivholt Fødevarefestival, Frederikshavn

14.-15. oktober: Hvide Sande Fødevarefestival

4.-5. november: Fødevarefestival Spinderihallerne, Vejle

- Vi forventer op imod 5.000 gæster første gang på grund af placeringen i begyndelsen af efterårsferien. Det betyder, at sommerhusgæsterne skal have fyldt køleskabet op, når de ankommer i feriehusene, påpeger han og nævner, at der kan være 45 udstillere i auktionshallen. 

I det hele taget er fødevarefestivalernes locations i høj grad udvalgt ud fra deres placering i nærheden sommerhusområder,  fordi det plejer at trække masse af gæster til derfra.

- Folk kan ikke få nok
Sidste år var der flere gæster end nogensinde før:

- De danske forbrugere kan slet ikke få nok af lokalt producerede kvalitetsfødevarer. Vi havde en stigning i antallet af gæster på alle vores fødevarefestivaler i 2016, siger Jimi Kristensen.

- Styrken ved vores vores koncept er netop, at vi tiltrækker et kvalitetsbevist publikum, som søger viden og smagsoplevelser på ting, som ikke kan købes i det lokale supermarked, da supermarkederne ikke kan fortælle den unikke historie bag produkterne. Det virker også meget mere autentisk, når historien fortælles af den producent, som selv har haft fingrene nede i gryden, tilføjer hen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078