23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Så er Lagkagehuset på plads i London

Dansk bagesucces åbner sin første butik i udlandet
Annonce

Efter at have åbnet 61 butikker i Danmark indtager bagerkæden Lagkagehuset nu udlandet - nærmere betegnet London.

Torsdag har butikken, der ligger i St. James' Market nær Piccadilly Circus, første officielle åbningsdag.

Men faktisk har London-borgerne allerede kunnet smage på varerne de seneste par uger, fortæller administrerende direktør Jesper Friis.

Annonce

- Vi har bare haft døren åben, så kunderne kunne komme ind og købe vores produkter i vores første butik. Det er gået langt bedre, end vi havde forventet, og nu gør vi klar til at gå mere aggressivt ud i markedet i London, siger han til Børsen.

Det er således allerede besluttet at åbne yderligere tre butikker i den engelske hovedstad.

Stort potentiale
Og potentialet i millionbyen er langt større end i Danmark, hvis man ellers kan finde de rigtige placeringer, vurderer direktøren.

Annonce

Han mener også, at der er et marked for dansk bagværk i flere andre lande, uden at der dog er nogle konkrete planer endnu for yderligere ekspansion.

Lagkagehuset hedder i England Ole & Steen og er opkaldt efter stifterne af kæden, Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk.

Annonce

Selskabet ejes foruden af stifterne også af kapitalfonden FSN Capital, som ifølge Børsens oplysninger leder efter en køber til sin ejerandel.

Den ansvarlige partner i fonden, Thomas Broe-Andersen, har dog ingen kommentarer til salgsrygterne.

Lagkagehusets regnskab for 2016 er endnu ikke offentliggjort. Men i 2015 havde selskabet en omsætning på mere end 500 millioner kroner og opnåede et overskud efter skat på 38 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|