23948sdkhjf

Arla vil udforske det bæredygtige mejeri

Studerende og eksperter skal sikre mælkeprodukterne en plads i fremtidens bæredygtige måltider

Studerende, forskere og fødevarevirksomheder fra hele verden samles 31. august og 1. september i Aarhus til en konference med navnet InnovateFood.

Deltagerne bliver blandt andet stillet over for en række udfordringer, og blandt dem er en udfordring fra Arla, som gerne vil have svar på, hvordan Arla kan blive en del af en fremtid med mere bæredygtig mad.

Det skyldes, ifølge Arlas Vice President for CSR, Kristian Eriknauer, at Arla ser mere bæredygtige fødevarer som afgørende for fødevarebranchen, der udgør 25 procent af Danmarks vareeksport.

  - Vi tror på, at bæredygtigt producerede mælkeprodukter kan bidrage til en bæredygtig kost i fremtiden med alt det gode, der er i mejeriprodukter, men vi har brug for inputs og ideer til, hvordan vi kan udvikle og kommunikere dette. Og det tror vi på, at Innovate Food – med et internationalt miks af talent, eksperter og industri - kan levere, konstaterer han i en pressemeddelelse.
 
Ifølge leder af InnovateFood Nikolai Milman er det netop fokus på at skabe innovation gennem industrien, der adskiller begivenheden fra mange andre initiativer.

Danish Food Cluster er vært for arrangementet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11