23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Presset Novozymes nedlægger 198 jobs

Dalende vækst får konsekvenser for medarbejderne

Novozymes tjener fortsat penge og øger også sin omsætning fra år til år, men væksten er dalende.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2016 meddeler enzymvirksomheden derfor, at man nedlægger 198 stillinger.

62 af dem skal findes i Danmark, og allerede onsdag og torsdag vil de berørte medarbejdere få besked.

- Divisionerne har gennemgået deres strategi og indført markante ændringer med henblik på at sætte skub i væksten - blandt andet ved at flytte ressourcer til de nye vækstmarkeder.

- Som følge heraf ser vi os desværre nødsaget til at nedlægge 198 stillinger med henblik på at kunne investere i markedsmuligheder både i 2017 og 2018, skriver administrerende direktør Peder Holk Nielsen i en pressemeddelelse.

Regnskabet for 2016 viser en omsætningsfremgang på én procent sammenholdt med 2015. Årets resultat steg otte procent til godt 3,05 milliarder kroner.

Tidligere Carlsberg-boss linet op

Og selv om Novozymes forventer en salgsvækst på mellem tre og seks procent i år, så regner selskabet ikke med, at årsresultatet stiger i samme grad.

Forventningen til væksten i årets resultat ligger på beskedne 2-5 procent.

Bestyrelsesformand Henrik Gürtler har efter 17 år i stolen i øvrigt besluttet sig for ikke at genopstille ved den kommende generalforsamling.

Bestyrelsen peger på den tidligere koncernchef for Carlsberg Jørgen Buhl Rasmussen som ny bestyrelsesformand.


/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web03