23948sdkhjf

- Jeg har tænkt mig at snyde med det

Danish Crown-medarbejdere i Herning må ikke læse dette

Når selv kantinen på Danish Crown begynder at servere kød, der ikke er kød - så er der formentlig grund til at tro, at de sojabaserede kød-alternativer har en stor fremtid.

Hos Danish Crown i Herning er kantineleder Irene Jacobsen klar til at skære ned på kødforbruget og skrue op for grøntsager og sojabønner, efter at hun forleden deltog i et arrangement om bæredygtig madlavning i Cookery i Odense.

Hun kom forbi Orklas stand, der havde smagsprøver på et alternativ til hakket kød - og hun var ikke i tvivl om, at det skal prøves i kantinen i Herning.

Afslører det dagen efter
- Jeg har tænkt mig at snyde med det. Jeg laver chili con carne - eller chili sin carne, eller hvad vi skal kalde det - så de tror, de får en ret med kød. Og så vil vi afsløre det på vores lystavle i kantinen dagen efter, fortalte Irene Jacobsen.

- Men æh ... du arbejder i et kødfirma?

- Ja, men det her må være i orden. Jeg er ikke fortaler for, at man ikke skal spise kød, men en enkelt kødfri dag en gang imellem, det er ok. Det kan være, jeg får på puklen af ledelsen, men det tror jeg nok, jeg kan klare, sagde den erfarne kantineleder med et skælmsk sojasmil.

Bruger det hele
Hun lagde ikke skjul på, at hun ikke havde fået tanken, hvis ikke hun var stødt på den kødfri stand i Odense, men bæredygtighed er ellers ikke noget ukendt fænomen hos Danish Crown i Herning.

- Vi smider ikke noget væk, hvis det kan bruges. Eksempelvis bruger vi stokkene fra broccoli til salatbaren, og endestykkerne fra rugbrød bliver brugt i hjemmelavede boller.

- Til gengæld er vi ikke så gode til økologi. Vi skeler mere til prisen; jeg skal gerne købe billigt, for medarbejdere skal blive mætte. Det er jo hårdt fysisk arbejde, bemærkede Irene Jacobsen.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143