23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stifter-familie trækker sig fra Haarslev Industries

Østergaard Nielsen helt ude af bestyrelse og ledelse

I december fratrådte Claus Østergaard Nielsen som CEO hos Haarslev Industries og overlod i stedet posten til Han Defauwes.

Nu er Claus Østergaard Nielsen også udtrådt af selskabets bestyrelse, og familien Østergaard Nielsen er dermed ikke længere repræsenteret i hverken bestyrelse eller ledelse i den virksomhed, de grundlagde i 1973. Det skriver Fyens.dk.

- Claus har meddelt mig, at han trækker sig fra bestyrelsen, så sådan er det. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor han gør det, det er jo hans ret, så det skal han ikke stå til regnskab for, siger bestyrelsesformand Søren Johansen fra Altor, der ejer aktiemajoriteten i selskabet.

Familien Østergaard Nielsen ejer stadig 27 procent af Haarslev Industries og er dermed ikke helt ude af selskabet. Søren Johansen fortæller, at der ikke er nogen planer om, at Altor skal overtage den aktiepost.

Haarslev Industries beskæftiger sig med fremstilling af procesudstyr til bearbejdning af organiske biprodukter fra eksempelvis slagterier og vandrensningsanlæg.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Eks-direktoer-forlader-Haarslev-bestyrelse-Stifter-familie-helt-ude-af-fynsk-industrigigant/artikel/3123505

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158|instance-web01