23948sdkhjf

Carlsberg-chef stopper i Baltikum

Carlsbergs baltiske top-chef stopper. I følge en analytiker er det udtryk for en strømlining og restrukturering i den baltiske division.
Tomas Kucinskas har siden 2004 været chef for Carlsberg Baltic-divisionen, men nu stopper han på denne post. Dog fortsætter han i bestyrelsen for de tre bryggerier, der udgør Carlsberg baltiske ben. Det skriver Berlingske Business.

- Den baltiske division er mindre effektiv end eksempelvis den russiske, og så er det ganske naturligt, at man trimmer ledelseslagene. Hvis Carlsberg i højere grad gennemfører best practise og excellenceprogrammer på et mere operationelt plan bliver behovet for, at der sidder en oppefra lokalt og beslutter også det mindre. Der er formentlig mange beslutninger, der er truffet fra hovedkontoret, udtaler Jens Houe Thomsen, der er analytiker i Jyske Bank.

I Baltikum har Carlsberg længe oplevet faldende salgsaktivitet og derfor meddelte den danske bryggerigigant også allerede i andet kvartal af 2008, at man ville slanke den baltiske organisation ved at afskedige 124 ansatte og reducere i hovedkvarteret.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073