23948sdkhjf

Danespo bygger nyt hovedkvarter i Give

Kartoffelvirksomheden har købt grund på 26.000 kvadratmeter

Efter længere tids tilløb har kartoffelvirksomheden Danespo besluttet sig for at bygge et splinternyt hovedkvarter og en forædlingsstation  i Give i Vejle Kommune.

Danespo har købt en 26.000 kvadratmeter stor grund med udsigt til Midtjyske Motorvej, hvor der formentlig bliver bygget mellem 3.000 og 3.500 kvadratmeter, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Danespos administrerende direktør, Steen Bitsch, håber på, at byggeriet kan gå i gang i løbet af foråret. Han er ikke bekymret for, at Danespo ikke kan afhænde det nuværende hovedkvarter i Give:

- Processen har været i gang længe, så det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi flytter. Der har allerede været henvendelse fra flere, der er interesseret i at overtage vore nuværende lokaliteter, siger direktøren til Vejle Amts Folkeblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117