23948sdkhjf

Salget af ovne går som varmt brød

Nordjyske Coba Ovne har på blot fem år fået godt fat i det professionelle ovnmarked til storkøkkener, kantiner, catering, restauranter, slagtere, supermarkeder og skoler. Her i begndelsen af 2009 er en ny lagerbygning netop færdigopført og virksomheden fokuser nu på øget vækst, blandt andet gennem videreudvikling af ovne fra UNOX i Italien.
Coba Ovne i Sæby er leveringsdygtige af ovne til hele markedet. De seneste år har virksomheden brugt tid på at opbygge en fuldstændig og landsdækkende serviceorganisation, så alle kunder i Danmark hurtigt og effektivt
kan få den normale Coba service. Dette indebærer blandt andet reservedels lagre i Sæby, Århus og København, samt veluddannede teknikere der hastigt rykker ud, når noget ”brænder på”.

550 kvadratmeter ny lagerbyning
Her i begyndelsen af 2009 har Coba desuden færdiggjort en ny lagerbygning på 550 kvadratmeter ved hovedkontoret i Sæby. Coba Ovne tæller som kunder i Danmark blandt andet nogle af landets største convenience kæder, og samtidigt er Coba og derved UNOX en stolt sponsor af ovne for Det Danske Kokkelandshold, der i efteråret 2008 på smukkeste vis vandt guld ved Culinary OL i Tyskland.

Ejerne, Jacob Birkkjær Nielsen og Flemming Byrgesen, fokuserer fremadrettet på yderligere vækst, god service, kvalificeret rådgivning og den konstante videreudvikling af ovne fra UNOX i Italien. UNOX er et firma inden for ovnbranchen med ca. 20 år på bagen og er allerede i dag verdens største producent af ovne til det professionelle marked.

Mød Coba Ovne på Tema 2009
I Hal H (stand H067) på Tema 2009 messen i Bella Center fra 22.- 25. februar 2009 vil Coba Ovne sammen med UNOX vise alle de kendte ovne og de nyeste modeller af combisteamer serien.

Som noget helt nyt kan Coba Ovne nu tilbyde serien af små, mellem og helt store ovne til alle brancher og offentlige køkkener. Den nyeste serie af ChefTop combisteamer ovne er i starten af 2009 blevet udvidet med mere rummelige udgaver, så serien nu dækker fra 3 GN indstik til 16 dobbelt GN indstik.

Kilde: Coba Ovne / www.coba.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078