23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grovvarekoncern godt igennem 2008

Med ny ejer i ryggen realiserer Hedegaard-koncernen i 2008 et resultat før skat på 41 mio. koner.

2008 blev året, hvor Hedegaard blev købt af Dan Agro Holding og efterfølgende afnoteret på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S. Hedegaard-koncernenrealiserede i denne lidt urolige periode et resultat før skat på 41,0 mio. kr. mod ÷1,7 mio. kroner i 2007.

Herunder har Hedegaard agro realiseret et resultat før skat på 23,4 mio. kr. efter afholdelse af 25 mio. kr. i forbindelse med købstilbuddet. Omsætningen steg fra 1.595 mio. kr. i 2007 til 1.906 mio. kr. i 2008, svarende til en stigning på 20 %.

Hedegaard foods’ indtjening udgør 13,5 mio. kr. mod 19,2 mio. kr. i 2007, som dog var positivt påvirket af en ejendomsavance på 6,5 mio. kr. Omsætningen i 2008 er realiseret med

336 mio. kr. mod 332 mio. kr. i 2007.

Effektivisering og investering

I Agro er der investeret 37,4 mio. kr., heraf alene 23,0 mio. kr. i at samle produktionen i Nørresundby efter salget af produktionsfaciliteterne i Aalborg. 2008 har været præget af store

indkøringsproblemer og deraf følgende omkostninger. I starten af 2009 kan det konstateres, at de forventede effektiviseringer realiseres.

I Foods er der investeret 27,0 mio. kr., heraf 5,0 mio. kr. i automatisering af pakning af æg til detailhandlen og 3,6 mio. kr. i plastpaller og plastbakker, samt automatisk vask og desinfektion

heraf. Endelig er der investeret 11,1 mio. kr. i nyt buranlæg til æglæggende høns i Starup.

Forventet udvikling

Markedsforholdene inden for koncernens forretningsområder er meget konkurrencepræget, og de lave afregningspriser på landmandens produkter vil medføre en øget konkurrence i et

skrumpende marked.

Finanskrisen vil desuden kunne påvirke selskabets indtjening negativt, hvis landbrugets kreditgivere ikke fortsat bakker op.

De stærkt volatile råvaremarkeder, selskabets lagre af handelsgødning, samt konkurrencen i grovvaremarkedet som helhed, kan ligeledes give store udsving i især Agros indtjening. På nuværende tidspunkt forventes det, at der kan realiseres et resultat før skat på niveau med 2008-resultatet.

Kilde: Hedegaard / www.hedegaard.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03