23948sdkhjf

Irma udvider antallet af økologiske varer

Mens finanskrisen har sat økologien under pres, så går Irma den modsatte vej og forstærker nu sin indsats på økologi.
Kæden har udvidet sit samlede udvalg af økologiske varer betragteligt og sælger nu over 1100 forskellige økologiske varer, mod cirka 900 økologiske varer sidste år på samme tid.

Og til trods for at kæden allerede har verdens vel nok højeste andel på økologi blandt supermarkeder, er det lykkedes at øge andelen yderligere.

Det samlede salg af økologiske varer er i årets første to måneder øget med 12 procent i Irma i forhold til den tilsvarende periode sidste år.

Det indebærer, at de økologiske varer nu udgør ikke mindre end 21,4 procent af Irmas samlede omsætning. Til sammenligning er den gennemsnitlige økologiske andel i hele dansk dagligvarehandel cirka 6 procent. En ny opgørelse fra EU viser, at Danmark har en suveræn 1. plads blandt de europæiske lande. Hver dansker køber i gennemsnit økologi for 596,00 Dkr. om året. På 2. pladsen kommer Østrig med 475,00 Dkr. Sverige kommer ind som nummer 5 med 312,00 Dkr.

- De seneste 3 års meget store stigning i danskerne køb af økologiske varer har sat gang i udviklingen af mange nye, velsmagende økologiske produkter. Derfor oplever vi i år mange nye varer, siger indkøbschef Hans Christian Ipland.

- Samtidig har vi i år introduceret et stort kvalitetsprisprogram, hvor vi har sat de faste priser ned på cirka 200 af vores mest populære varer. Blandt disse varer er også en del økologiske, og det har selvfølgelig også været med til at fastholde kundernes interesse for økologi, siger Hans Christian Ipland.

For hele 2009 forventer Irma en mindre stigning i salget af økologiske varer i forhold til de foregående år, men det får ikke kæden til at ændre på sin langsigtede strategi om, at kæden vil være den førende supermarkedskæde, målt på udvalg og andel af økologiske varer.

Kilde: Irma

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095