23948sdkhjf

Hollandsk mælk til Arla

Med godkendelse fra EU kommissionen, de hollandske konkurrencemyndigheder (NMa) samt Friesland Nijkerk Works Council overtager Arla Foods fra dags dato mejeriet Friesland Foods Fresh Nijkerk fra det nyfusionerede Royal Friesland Campina. I den forbindelse skifter mejeriet fremover navn til Arla Foods B.V. i Holland.
Med muligheden for lokal produktion af friske mejeriprodukter i Holland har Arla Foods hermed fået et femte kernemarked – foruden Danmark, Sverige, Storbritannien og Finland.

Med godkendelse fra EU kommissionen, de hollandske konkurrencemyndigheder (NMa) samt Friesland Nijkerk Works Council overtager Arla Foods fra dags dato mejeriet Friesland Foods Fresh Nijkerk fra det nyfusionerede Royal Friesland Campina. I den forbindelse skifter mejeriet fremover navn til Arla Foods B.V. i Holland.

Mejeriet producerer et fuldt sortiment af friske mejeriprodukter til det hollandske marked, herunder det lokalt kendte brand Friesche Vlag, som Arla Foods samtidig har licens på i mindst 10 år. Som en del af aftalen skal Royal FrieslandCampina forsyne mejeriet med råmælk frem til 1. januar 2017.

Arla Foods’ koncerndirektør for Consumer International, Tim Ørting Jørgensen, glæder sig over den endelige godkendelse af handlen.

- Det her er et stort skridt i vores strategiske ambition om at være den førende udbyder af mejeriprodukter for forbrugerne i Nordeuropa. Vi går med det samme i gang med at intregrere vores nye hollandske forretning i Arla Foods. Vi har allerede en meget positiv dialog med vores nye kolleger i Nijkerk, og vi glæder os til at komme i gang med vores nye rolle på det hollandske marked.

Arla Foods Nijkerk beskæftiger 500 medarbejdere, hvoraf 150 er midlertidigt ansat. I 2008 var mejeriets omsætning ca. 240 millioner Euro.

Royal FrieslandCampina’s frasalg af mejeriet i Nijkerk var en af betingelserne fra EU kommissionen i forbindelse med godkendelsen af fusionen mellem Friesland og Campina, som blev gennemført 17. december 2008. Betingelsen blev rejst for at undgå, at Royal FrieslandCampina skulle opnå et fuldgyldigt monopol på det hollandske marked for friske mejeriprodukter.

Kilde: Arla Foods / www.arlafoods.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094