Lavere produktion af palmeolie og palmekerner
Det danskstiftede Malaysia-baserede plantageselskab United Plantations Berhad har i årets første kvartal reduceret sit resultat med 10 procent.
Derudover har der i årets første kvartal været reducerede marginer fra alle afdelinger i raffinaderiet.
Koncernen forventer, at 2009 vil blive påvirket af den nuværende globale økonomiske krise, og tror på fortsat lave priser på rå palmeolie og palmekerner. Det nuværende lave udbud af sojabønner og palmeolie har dog bidraget til det seneste opsving i priserne på vegetabilsk olie.
Selskabets produktion af friske frugtbundter forventes at falde i forhold til sidste år på grund af oliepalmernes biologiske cyklus, hvilket betyder, at man forventer, at palmerne vil gå ind i en hvileperiode i 2009 efter det rekordhøje høstudbytte i 2008. En udvikling, der allerede har været synlig i 1. kvartal 2009.
Kilde: Kvartalsrapport 1/2009