23948sdkhjf

Hartmann: Udvikling som forventet

Koncernen forbedrede i årets første kvartal sit driftsresultat for ægemballage med 5 mio. kr. Ledelsen venter, at planlagte aktiviter inden for automatisering og effektivisering vil sætte et positivt aftryk på resultatet i løbet af 2009.
Peter A. Poulsen, adm. direktør i Brødrene Hartmann siger om udviklingen i første kvartal 2009:

- Koncernen udviklede sig i perioden som forventet. Vi blev kraftigt ramt af valutakursudviklingen, men glæder os over, at forbedringerne i den underliggende drift fortsatte i vores største og vigtigste forretningsområde for ægemballage i Europa. Her forbedrede vi det underliggende resultat med 5 mio. kr. i forhold til et i forvejen stærkt sammenligningskvartal sidste år.

- Vi er gået i gang med et planlagt investeringsprogram i Europa med fokus på automatisering og effektivisering, og vi forventer, at investeringerne får en gradvist stigende positiv effekt på resultatet i løbet af 2009.

- Derudover glæder vi os over, at den nordamerikanske forretning viste en fremgang i resultatet før særlige poster på 7 mio. kr. sammenlignet med første kvartal sidste år. Vi kan se, at den stigende miljømæssige bevidsthed for alvor har bidt sig fast i USA, og det betyder alt andet lige en større efterspørgsel efter miljøvenlige emballageformer som Hartmanns. Vores kunder er interesseret i at understøtte og profilere bæredygtighedstiltag, og den tendens lykkes vi med at imødekomme som formidler af bæredygtighed hos flere af de store detailkæder.

- Vores forretningsområde for industriemballage havde som forventet en markant tilbagegang, idet den største kunde udfaser sine indkøb af Hartmanns emballage frem mod udgangen af 2009. Vi arbejder fortsat på at skabe kompenserende omsætning.

- Vi fastholder forventningerne til helåret om en omsætning på ca. 1.400 mio. kr. og en EBIT-margin i niveauet 5-6%. Vores målsætning om en EBIT-margin i niveauet 10% i 2010 fastholdes, men er ikke blevet mindre udfordrende i lyset af den negative udvikling i valutakurserne.

Kilde: Kvartalsrapport 1/2009 - Brdr. Hartmann

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079