23948sdkhjf

Fremtidens marked er Kina

Kina er fremtidens marked for Carlsberg, der i løbet af få år skifter Rusland ud til fordel for det kinesiske marked.
Rusland og Østeuropa udgør lige nu den væsentligste del af Carlsbergs forretning, men fokus vil skifte i løbet af ganske få år.

- Østeuropa er stadig den væsentligste del af forretningen. Både nu og i de kommende år på grund af indtjening og vækst. Men Asien er en meget vigtig platform for vores bryggeris fremtid. Ser vi nogle år frem, vil de fleste af vores strategiske investeringer blive i Kina og Asien og i mindre omfang i Vest- og Østeuropa, siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen fra Carlsberg til avisen.

Carlsberg har allerede nu en stærk position i Kina i form af lokale mærker. Eksempelvis ejer Carlsberg det lokale mærke ”Den gule Flod”, som er et af kun syv brands, der har opnået status som nationalsymbol.

Carlsberg solgte sine første øl i Kina i 1876 og byggede sit første bryggeri i Hongkong 105 år senere.

Kilde: JyllandsPosten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114