Pastariget er navnet på den nye virksomhed og pastaen, som bliver produceret er håndværksfremstillet, uden nogen former for kunstige tilsætningsstoffer.
Pastaen er udviklet i samarbejde med den danske pastaekspert Boris Koppel, der i 1989 modtog æresdiplomet fra Det Danske Gastronomiske akademi for sin friske pasta.
- Samarbejdet har resulteret i en helt unik pastakvalitet, som sagtens tåler sammenligning med de bedste fra Italien og den fremstilles i nogle spændende og anderledes varianter, skriver Pastariget i en pressemeddelelse.
Pastaen leveres foreløbig i varianterne: safran, chili, fuldkorn, malt, naturel, choko, ramsløg og spelt.
Pastaen forhandles på nuværende tidspunkt i en række bornholmske supermarkeder og kan ligeledes nydes på flere af øens restauranter. Herudover forhandles pastaen af Inco, Løgismose Vin og Dalgaard Supermarked i Hørsholm.