23948sdkhjf

Verdens første økologiske og biologisk nedbrydelige tyggegummi kommer til Danmark

Verdens første økologisk certificerede og biologisk nedbrydelige tyggegummi, er nu på vej til de danske forbrugere. Efterlades det tyggede tyggegummi eksempelvis på fortovet, nedbrydes det indenfor 6 uger.
”Chicza” har været tilgængelig i UK et par måneder og nu er turen kommet til det danske marked. Dorthe Lambæk, direktør og medejer af distributionsvirksomheden WienerWaltz, som har agenturet på det økologiske tyggegummi Chicza, udtaler i en pressemeddelse:


- Vi har fulgt Chicza gennem et stykke tid. Chicza er ejet af et lokalt kooperativ og det økologiske og bæredygtige element i virksomheden er som produktet selv – helt unikt. Da de endelig meldte ud, at de var klar til endnu et land i Europa – var vi naturligvis beærede over at få muligheden for at arbejde med et så revolutionerende og holdningsfyldt produkt.

Chicza er resultatet af et mexicansk kooperativ af 2000 bønder der arbejder og lever i pagt med regnskoven. Det lokale kooperativ af 2000 bønder ejer Chicza og det er de samme bønder, som indsamler natur-latex fra regnskoven på en bæredygtig måde og omdanner det til økologisk og biologisk nedbrydeligt tyggegummi.

Fremstilles ved håndkraft
Chicle fremstilles ved at koge høsten fra Chicozapote træerne til en tyk pasta. Denne strækkes ved håndkraft som derved opnår en tykkere tekstur. Herefter køles og hærdes den i firkantede forme. Når massen er kold og hård kaldes chicle-stykkerne for marquetas. Hundredevis af tons af denne gummi base eksporteres årligt fra netop dette område og var i gamle dage overlegent som ingrediens i tyggegummi. I dag findes denne originale gummi kun i meget få konventionelle tyggegummimærker. De fleste gik for år tilbage væk fra den naturlige chicle til fordel for kunstige og billigere syntetiske typer af polymer.

Allerede stor dansk interesse
WienerWaltz har allerede travlt med at behandle forespørgsler på produktet, der i et par måneder er testet i København<.

- Vi ønskede at teste respons fra kunder vedr. smag og selv tjekke hvor hurtigt det forsvinder fra fortovet og responsen har været helt utrolig - vi har allerede mange faste kunder der ikke tygger andet. Dertil kan vi bekræfte at vi ikke længere kan finde de stykker vi smed på fortovet i København – så vi kan bekræfte at tyggegummiet rent faktisk opløses og forsvinder indenfor 6 uger.

Chicza forhandles på nettet ( www.ecoisten.dk) og hos den økologiske kaffebar på Nørre Farimagsgade i Kbh; Verde Jeans & Coffee. Chicza er desuden på vej i helsekostbutikkerne landet over.

Kilde: Wienerwaltz ApS / www.wienerwaltz.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079