23948sdkhjf

ØK fastholder prognosen

Halvårsregnskab: ØK-koncernen nedjusterer sine forventninger til årets omsætning, men fastholder forventningerne til årets resultat.
I første halvår af 2009 opnåede ØK-koncernen en omsætning på 2.939 mio. kr., hvilket er en stigning på 25,2 pct. i danske kroner sammenlignet med først ehalvår 2008. Det primære driftsresultat (EBIT) steg med 6,1 pct. til 280 mio. kr. på baggrund af et stærkt resultat i EAC Foods.

EAC Foods opnåede en omsætningsvækst på 24,8 pct. i amerikanske dollars i forhold til samme periode sidste år. Det primære driftsresultat (EBIT) steg med 7,1 pct., hvilket resulterede i en overskudsgrad på 13,0 pct.

- Manglen på dollar og den meget langsommelige tildeling af udenlandsk valuta til de officielle kurser fra den venezuelanske nationalbank vil imidlertid fortsat skabe usikkerhed om timingen af import af råvarer og produktionsudstyr. Dette vil medføre en forsinkelse i implementeringen af den igangværende kapacitetsudvidelse i EAC Foods. Hvis det ikke er muligt rettidigt at få stillet USD til rådighed til den officielle kurs til indkøb af råvarer til produktionen, vil det være nødvendigt for EAC Foods at købe den fornødne valuta på det parallelle marked. Dette vil medføre højere vareforbrug og finansielle omkostninger samt påvirke forventningerne til 2009 negativt, hedder det i regnskabsmeddelelsen.

ØK-koncernen nedjusterer sine forventninger til årets omsætning fra 7,5 mia. kr til omkring 6,5 mia. kr. Samtidig fasholdes forventningerne til det primære driftsresultat (EBIT) på omkring 600 mio. kr.



Kilde: A/S Det Østasiatiske Kompagni

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109