23948sdkhjf

Tulip lukker fabrik i Sdr. Borup

På et ekstraordinært bestyrelsesmøde fredag den 28. august er Tulips fabrik i Sdr. Borup blevet indstillet til lukning.
Tulip Food Company har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde fredag besluttet, at Tulips fabrik i Sdr. Borup ved Randers indstilles til lukning ved udgangen af december. De ansatte på fabrikken blev orienteret på et fællesmøde klokken 12.

Et led i Danish Crowns handlingsplan
Lukningen sker i bestræbelserne på yderligere at effektivisere produktionen i Tulip, og er et led i Danish Crowns handlingsplan, der blev lanceret tidligere i år. Allerede dengang kom det frem, at det ville blive nødvendigt at lukke et eller to anlæg i Danmark, og heri indgår Tulip-fabrikken i Sdr. Borup.

- Konkurrencen i fødevareindustrien er benhård og kræver en effektiv udnyttelse af alle virksomhedens aktiver. Tulip har i dag 10 fabrikker og deriblandt fire, der producerer pølser og pålæg. Det er for mange, hvis vi skal udnytte vores kapacitet optimalt. Derfor vælger vi nu at lukke fabrikken i Sdr. Borup, siger administrerende direktør Flemming N. Enevoldsen.

170 medarbejdere mister jobbet
Lukningen berører ca. 170 medarbejdere.

- Jeg er selvfølgelig berørt over, at ca. 170 dygtige medarbejdere nu mister deres arbejde, men jeg er også fortrøstningsfuld. Fra Tulips side vil vi forsøge at hjælpe de afskedigede videre, og erfaringerne viser, at langt de fleste hurtigt kan få et nyt arbejde. Det håber vi selvfølgelig også i dette tilfælde, men det er klart, at den økonomiske krise gør det vanskeligere, siger Flemming N. Enevoldsen.

Produktionen fra fabrikken i Sdr. Borup bliver fordelt på Tulips øvrige fabrikker.

Kilde: Tulip / www.tulip.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094