23948sdkhjf

Løgismose investerer millioner i kvalitetsfærdigretter

Og skal bruge nye medarbejdere.

Fødevareproducenten Løgismose Meyers investerer op imod 20 mio. kr. og skal ansætte 20 nye medarbejdere i Allested-Vejle på Midtfyn, skriver Fyens Stiftstidende.

Milliardvirksomheden søger blandt andet produktionsarbejdere til et nyt sortiment af kvalitetsfærdigretter, som er en produktkategori i rivende udvikling. Der søges også op til 2 nye ledere.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at der kunne komme flere arbejdspladser ud af det her. Der er et stort nyt marked inden for området, og det er eksploderet fuldstændigt de seneste par år. Når man ikke spiser ude, men gerne vil spise hjemme, så har man stadig enten ikke tid, eller også ved man ikke, hvordan man laver mad. Derfor er færdiglavede kvalitetsretter fremtiden, fortæller Steen Aalund Olsen til Fyens Stiftstidende. Steen Aalund Olsen er direktør og forretningsudvikler hos Løgismose Meyers.

Jobbene kan søges nu, og arbejdet starter i efteråret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078