23948sdkhjf

Poul Agger tog Food Innovator Award

Stifteren af Naturli’ Foods og Soy4you blev årets fødevareinnovatør

Serieiværksætteren Poul Agger blev torsdag hædret med årets Food Innovator Award, der blev uddelt ved Danish Food Clusters årlige konference A Great Day for Food Innovation i Aarhus.

Poul Agger er stifter af både Naturli’ Foods og Soy4you, og han vandt prisen i et stærkt felt af indstillede kandidater fra alle dele af fødevareklyngen.

Formanden for Danish Food Cluster, Esben Laulund fra Chr. Hansen, kaldte årets valg usædvanligt svært:

Det var et særdeles stærkt felt, og bestyrelsen var ude i tre valgrunder, før vi havde en vinder. Så det er en særlig udmærkelse at blive nummer et i år, men Poul Agger er også en særlig inspirationskilde. Ikke alene har han vist en særlig evne til at omsætte en trend til innovativ forretning, han har også banet vejen frem for bæredygtig produktion af proteiner, konstaterede Esben Laulund.

En anerkendelse fra klyngen
Poul Agger, der for nylig solgte sin seneste virksomhed, Soy4you, til Orkla, lagde ikke skjul på, at prisen har en særlig værdi for ham - ikke mindst fordi det er en anerkendelse fra fødevareklyngen.

- Og selv om jeg er gammel nu, så ved jeg, at innovation er vigtigt i fremtiden. Derfor vil jeg gerne være mentor for unge mennesker i branchen, nævnte prismodtageren i sin takketale.

Poul Agger var oppe imod 11 kandidater fra mange forskellige typer af virksomheder og brancher inden for fødevareindustrien. Han fik overrakt prisen af sidste års vinder, KMC-direktør Nicolai Hansen.

De øvrige 11 nominerede var:

Alex Højrup Munch, medejer, Stauning Whisky
Anders René Jensen, salgsdirektør ved Rema 1000 Danmark
Bent Graakjær, kok, hotelejer og gastronomisk iværksætter
Britta Tarp, ejer og CEO ved Skarø Is
Carl-Bjarne Mikkelsen, Innovations- og eksportdirektør hos Easis
Henrik Ladefoged, administrerende direktør, Marel
Henrik Rendbøl, CEO ved Møllerup Gods
John Gynther, Premium Food Manager ved Arla Unika, Arla Foods
John Smedegaard, administrerende direktør ved Ceptu ApS
Knud Vindfeldt, COO ved Chr. Hansen A/S
Thomas Hecht Olsen, R&D manager ved NGI A/S

A Great Day for Food Innovation er en årlig event, der holdes af Danish Food Cluster, og som har til formål at sætte fokus på innovation i fødevaresektoren. På dette års konference var der fokus på nye redskaber til brug i det daglige arbejde i fødevaresektoren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082