23948sdkhjf

Nakskov Mill Foods udnævner ny direktør

Koncernen Koff A/S, med Kohberg som største datterselskab, har udnævnt Mads Quistgaard til adm. direktør for Nakskov Mill Foods.
Mads Quistgaard er ikke ukendt for KOFF idet han siden 2002 har været adm. direktør for Crispy Food Int. som koncernen købte af Arla i 2007. Nu kan han også føje Nakskov Mill Foods til sit ansvarsområde.

- For os er det et naturligt valg at lade Mads Quistgaard stå i spidsen for begge virksomheder. Vores strategi er netop at styrke vores virksomheder ved at udnytte synergierne mellem dem og de to virksomheder er meget komplementære, siger bestyrelsesformand Jan Gerber.

Mads Quistgaard havde en solid international, kommerciel- og ledelsesmæssig ballast fra virksomheder som NKT, Kompan og Expedit, inden han i 2002 kom til virksomheden Crispy Food.

Virksomheden er i dag markedsledende indenfor de såkaldte top-cups (låg med fyld) samt müsli til mejeriindustrien fortrinsvis i Europa. Nakskov Mill Foods, der producerer højkvalitets morgenmadsprodukter til varemærkebærere, vil således være et kendt område for den nye direktør.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109