23948sdkhjf

Scanpack en succes for plastpalle-virksomheden SP-System Danmark Aps

Kreative spørgsmål og gode kontakter var nogle af de ting SP-System Danmark Aps fik med sig hjem fra messen Scanpack i Göteborg i sidste uge. Interessen fra de besøgende var overvældende og det omhandlede både virksomhedens åbne- og lukkede retur systemer, med bl.a. RFID, sortimentet af plastpaller, plastbakker, pallecontainere og pallebokse.
På den fire dage lange emballage-messe Scanpack, der løb af stabelen i sidste uge, kunne man på stand s03:20 møde SP-System Danmark og deres svenske kollegaer fra SP-System Sverige. Det var første gang, at danskerne deltog på standen, og det var derfor ekstra spændende om messen ville blive den succes man håbede på.

Ole Lyngvig fra SP-System Danmark var med alle fire dage i den gamle ishockey-hal i Göteborg.
- Det var en lidt langsom første dag, men de efterfølgende tre dage – der var der knald på, fortæller han til Food Supply.

- Vi var to svenske og to danske kollegaer på standen i de fire dage, og det var udelukkende en positiv oplevelse med mange gode kontakter. Messen var velbesøgt generelt, og det kunne vi jo også mærke, tilføjer han.

Kreative spørgsmål & totalløsninger
Det var især virksomhedens retursystemer og RFID, der var årsag til mange gode og kreative spørgsmål fra de besøgende. Men der blev da også mulighed for at tale om det, der ligger Ole Lyngvig meget på sinde.

- Vi vil selvfølgelig helst tale om vores totalløsninger, hvor kunden er med hele vejen. Her fokuserer vi især på logistikken og sammensætter så den mest hensigtsmæssige løsning ud fra dette, fortæller han.

- Man kan selvfølgelig altid shoppe rundt i vores produktsortiment på hjemmesiden, men det er nu totalløsningerne, vi brænder for, slutter han

Derfor var det også til stor glæde for ham, at totalløsningerne, blev den store kunde-magnet.

Læs mere om virksomheden på www.sp-system.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079