23948sdkhjf

Tican vil satse på specialdesignede produkter

Tican vil fremover også satse på specialdesignede produkter tilpasset de enkelte markeder og de enkelte kunder. Det skal være med til at hive den merpris hjem, som det hidtil har været svært for slagteriet at realisere.
For to år siden lancerede slagteriet Tican den danske parmaskinke under navnet Kammerskinken. Nu vil man med fokus på specialdesignede produkter tilpasset den enkelte kunde hive den merpris hjem, som slagteriet hidtil har haft svært ved.

- Det er et helt unikt produkt i den høje ende af prisskalaen. Vi er stolte af Kammerskinken. Den fortæller, at vi foruden al det normale også er i stand til at forædle dele af grisen til noget af det ypperste, man kan spise og så tillige med en fantastisk smag, siger adm. direktør Ove Thejls, Tican.

Kammerskinken fremstilles i så små mængder, at salget af kammerskinken alene ikke kan hjælpe slagteriet ud af krisen. Men den omtale skinken afføder skal anvendes i markedsføringen, og det er ad den omvej merprisen skal hales hjem.

Udover de specialdesignede produkter skal Ticans nye strategi også styrke slagteriet og ruste virksomheden til hvilke takter, fremtiden nu måtte bringe.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078