23948sdkhjf

Kraft Foods sender tilbud til Cadburys aktionærer

Den amerikanske fødevarekæmpe Kraft forsøger nu en såkaldt fjendtlig overtagelse af den britiske chokolade- og slikkoncern Cadbury. Det sker ved en direkte henvendelse til Cadburys aktionærer.
For flere måneder siden viste Kraft Foods for første gang interesse for britiske Cadbury med et købsforslag på 16,4 mia. dollars. Cadbury afviste på stedet.

I stedet for at indlede nye forhandlinger har Kraft Foods nu forsøgt sig med en såkaldt fjendtlig overtagelse uden Cadburys bestyrelses accept. Derfor er tilbuddet på de 16,4 mia. dollars nu sendt direkte til Cadburys aktionærer.

Tilbuddet svarer til en kurs på 713 pence pr. aktie i Cadbury, hvilket er lavere end den officielle aktiekurs på 745 pence pr. aktie i september, da Kraft første gang kontaktede Cadbury.

Cadbury har afvist buddene fra Kraft, da man ikke ser nogen strategiske fordele i en fusion med amerikanerne. Ledelsen tror nemlig på en stærk fremtid som uafhængig slik-producent.

Sammenlagt ville de to selskaber blive større end verdens nuværende største slikproducent, det privatejede Mars-Wrigley, skriver Reuters.

Kilde: EpN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081