23948sdkhjf

Superfos frasælger amerikanske aktiviteter

Superfos har indgået aftale om salg af sin amerikanske forretning, Superfos Packaging, Inc., til Berry Plastics Corporation, der er en af de største plastemballageproducenter i Nordamerika.
Berry betaler ca. 82 millioner USD på gældsfri basis for Superfos Packaging, meddeler Superfos i en pressemeddelelse.

Adm. direktør for Superfos, Hans Pettersson, siger om handlen:

– Salget til Berry viser vores stærke track record med at skabe værdi i de enkelte forretningsaktiviteter. Udviklingen i USA har været imponerende. Vores amerikanske selskab har haft stor vækst og er i dag en betydende og succesrig spiller på det nordamerikanske marked, som er i stand til at vokse enten på egen hånd eller som en del af en større koncern.

Han fortsætter:

– Som det er tilfældet med den amerikanske del af Superfos’ forretning, vurderer vi de europæiske vækstmuligheder som betydelige. Og derfor har vi undersøgt mulighederne for at sælge det amerikanske selskab for at kunne koncentrere alle ressourcer på at videreudvikle de europæiske aktiviteter. Vi har vores største marked i Europa og ser betydelige vækstmuligheder her. Det er derfor logisk at sælge de amerikanske aktiviteter for dermed at fokusere på yderligere udvikling af vores europæiske forretning, forklarer han.

– Og vi er overbeviste om, at Berry’s overtagelse vil skabe mere værdi og bedre muligheder for de amerikanske aktiviteter. Handlen giver de amerikanske medarbejdere en fremragende mulighed for at fortsætte deres succesrige udvikling hos en stor amerikansk plastemballageproducent, siger han afsluttende

Aftalen med Berry er ifølge Superfos betinget af en række sædvanlige godkendelser. Og senest i midten af februar 2010 forventer man at transaktionen vil være gennemført.

Kilde: Superfos

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078