23948sdkhjf

Nyt om navne: Kvindelig mejeriingeniør ansat som ny forskningsleder på Aarhus Universitet

Grith Mortensen er ansat som ny forskningsleder for forskergruppen Mælke- og Ægkvalitet på det Jordbrugsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet.
En solid faglig uddannelse som mejeriingeniør, stærke projektledelses-kompetencer og erfaren fundraiser. Det er nogle af de ingredienser, som 38-årige Grith Mortensen kan byde ind med som nyansat forskningsleder af forskergruppen Mælke- og Ægkvalitet på Institut for Fødevarekvalitet.

Grith Mortensen har senest arbejdet hos Mejeribrugets ForskningsFond, hvor hun har haft ansvaret for den daglige drift. Tidligere har hun haft ansættelse hos Arla Foods, hvorfra hun har taget en ErhvervsPhD, der omhandlede lysets påvirkning af emballeret ost, og hos KU Life, hvor hun også har arbejdet med emballage til fødevarer.

Hun er uddannet fra KU Life i 1996 som mejeriingeniør.

I sin nye stilling kommer Grith Mortensen til at få ansvaret for 26 medarbejdere, der blandt andet beskæftiger sig med råvarekvalitet og mejeriteknologi.

- Jeg skal arbejde med personaleledelse, forskningsledelse, fundraising, erhvervssamarbejde, formidling af forskningen og undervisning på kandidatuddannelsen Molekylær ernæring og fødevareteknologi, som fakultetet udbyder, forklarer Grith Mortensen.

En af hendes ambitioner er at opretholde forskergruppens placering i den internationale top på en række forskningsområder. Det skal ske ved målrettet fundraising og øget bevidsthed om projektmuligheder i EU-regi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109