23948sdkhjf

Pengene strømmer ind til insekt-projekt

To kvinder i København overvejer en stribe nye muligheder

I København er de to insekt-værksættere Malena Sigurgeirsdottir og Jessica Buhl-Nielsen godt i gang med at finansiere deres ambitiøse planer om at mætte danskernes munde med insekter og ormemel, fortæller TV2 Lorry på sin hjemmeside.

Deres virksomhed, Dare to Eat, har via crowdfunding-platformen Kickstarter samlet over 120.000 kroner ind, og flere pengestærke investorerer har tilbudt at skyde flere hundrede tusinde kroner i projektet, oplyser makkerparret til tv-stationen.

Dare to Eat, der blev etableret i slutningen af sidste år, laver indtil videre udelukkende to forskellige typer af energibarer med insektindhold. Men meget mere er formentlig på vej:

- Om to år har vi lavet et produkt, som kan blive en del af aftensmaden og erstatte eksempelvis en spaghetti bolognese. Det kan være pastaen, som er lavet af fårekyllingemel. Eller man kan lave noget falafel af insekter. Vi har alle mulige gode ideer, som vi skal til at eksperimentere med, siger Jessica Buhl-Nielsen til TV2 Lorry.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126