23948sdkhjf

Medarbejdere hos Carlsberg tilbage på jobbet

Omkring 600 medarbejdere på Carlsberg nedlagde fredag arbejdet . Nu er de alle tilbage på jobbet igen.
Medarbejderne var utilfredse med, at ledelsen allerede før overenskomstforhandlingerne gik i gang, meldte ud, at de ikke ville give mere i lønposen. Derfor gik 600 arbejdere fredag i strejke.

Nu kan kommunikationsdirektør fra Carlsberg Jens Bekke oplyse til nyhedsbureauet Direkt, at der arbejdes normalt igen - både i Fredericia og Høje Tåstrup.

Årsagen til strejken
- Man har fra ledelsens side præsenteret en 0-løsning for 2010. Det har medarbejderne været ret utilfredse med, fordi den normale lønforhandling først starter i marts. Og derfor synes vi, at det er ret underligt, at man allerede nu melder ud, at man vil have en 0-regulering, siger tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i Carlsberg, Hans Andersen til DR Nyheder og fortsætter:

- Det betyder jo sandsynligvis, at vi vil falde i realløn i 2010. Vi får lov til at forhandle, men vi får bare ikke noget ud af. Det synes jeg er meget underligt. Det har jeg aldrig oplevet i de 30 år, jeg har været her, siger han.

Carlsberg bruger krisen
Han mener, at Carlsberg bruger krisen som en undskyldning for at sænke lønnen - selvom bryggerigiganten ikke er hårdt ramt.

- Vi har følt os meget presset i ret lang tid. Og vi synes ikke, at det er pænt gjort, fordi Carlsberg stadig tjener penge og får større og større overskud hvert eneste år. Og det synes de åbenbart ikke, at vi skal have del i, siger Hans Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11