23948sdkhjf

Fiskerikoncern er i stor vækst

Aller Aqua A/S kommer ud af 2009 med en vækst på lidt over 10 pct. i omsætningen.
- Indtjeningen følger også pænt med, siger adm. direktør Hans Erik Bylling, der også ejer Aller Aqua A/S til Børsen.

Aller Aqua A/S er en af de førende leverandører af fiskefoder i Europa med et solidt tag i markederne i Danmark samt Tyskland og Polen, hvor koncernen har fabrikker til produktion af fiskefoder.

Desuden er der for Aller Aqua pæn aktivitet på markedet i Italien, hvor den sønderjyskbaserede virksomhed har nogle af de store opdrættere som kunder.

Kom ud af grækenland
- Vi nåede at komme ud af markedet i Grækenland med held, inden det kollapsede, siger Hans Erik Bylling, hvis virksomhed rent administrativt holder til i samme bygning, som huser den nu Danish Agro-ejede Aller Mølle.

Gennem de seneste par år har Aller Aqua investeret kraftigt i en ny og moderne fiskefoderfabrik og i en hel ny proteinfabrik i Golssen syd for Berlin, skriver Børsen.

Det er sket i tæt samarbejde med det tyske Emsland-Stärke. Samlede 200 mio. kr. er det blevet til, og for halvandet år siden blev de nye anlæg officielt indviet.

Omsætningen op
- Trods fortrædeligheder har vi haft et godt 2009, hvilket også hænger sammen med, at vi virkelig har sat fokus på alt, hvad der har med produktudvikling at gøre, fastslår Hans Erik Bylling overfor Børsen.

Omsætningen i det seneste regnskabsår lander efter al sandsynlighed lige i underkanten af en halv mia. kr.

Året før blev der nået en omsætning på 432 mio. kr.

Aller Aqua Group, der er førende inden for fiskefoder til ferskvandssegmentet, beskæftiger 40 medarbejdere i Danmark, 45 i Polen og 40 i Tyskland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093