23948sdkhjf

Carlsberg fik godt resultat for 2009

Resultatet blev på 9,4 mia. kr., en stigning fra 8,0 mia. kr. i 2008. Bryggeriet forventer 20 % vækst i nettoresultatet for 2010.
Nettoomsætningen for Carlsberg Group faldt 1% til 59,4 mia. kr. (59,9 mia. kr. i 2008) med en flad organisk udvikling.

Nettoomsætningen i 4. kvartal var 13,6 mia. kr. med en organisk vækst på 3%.

Nettoresultatet var 3,6 mia. kr. (2,6 mia. kr. i 2008).

- Vi var godt forberedte på 2009, da vi havde identificeret sikring af indtjeningen og forbedring af pengestrømmen som vores topprioriteter for året. Resultatet for 2009 viser, at det er lykkedes os
at nå disse mål, siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen.

Øgede markedsandele
Drikkevareaktiviteterne viste 28% organisk vækst i resultat af primær drift.

Gruppens overskudsgrad steg til 15,8% (13,3% i 2008), og den frie pengestrøm blev væsentligt forbedret til 10,5 mia. kr.

I 2009 øgede Carlsberg sine markedsandele på de fleste markeder i Asien og Østeuropa, herunder især i Ukraine og Rusland, og bevarede overordnet sin markedsandel i Nord- og Vesteuropa.

Forventer vækst i nettoresultat
I 2010 forventer Carlsberg et resultat af primær drift på niveau med det rapporterede for 2009.

Carlsberg forventer en vækst i nettoresultatet på over 20% i 2010, baseret på det forventede resultat af primær drift.

- I 2010 vil topprioritet være profitabel vækst i markedsandele ved hjælp af accelererede initiativer inden for varemærker og innovation sammen med fortsat fokus på effektivitetsforbedringer, siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen og fortsætter:

- Selv om vi forventer en udfordrende forbrugeradfærd i 2010, ser vi også mange muligheder for at styrke vores position på nøglemarkeder.

Russere påvirker negativt
På grund af den russiske lageropbygning i 4. kvartal 2009 og efterfølgende lagernedbringelse i 1. kvartal 2010 vil Carlsbergs resultat af primær drift for 1. kvartal 2010 og resultat af primær drift for hele 2010 blive negativt påvirket med ca. 300 mio. kr.

Det er inkluderet i forventningerne til 2010.

Derudover vil indtjeningen være forskudt mod andet halvår som følge af timingen af prisstigninger i forlængelse af afgiftsforhøjelsen i Rusland .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094