23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fynsk slagter kan forarbejde kød uden thrombin

ICON Food har taget patent på en metode til at få kød til at binde uden brug af tilsætningsstoffer.

De seneste 20 år har Odense-slagteren René Hansen forsøgt at finde en måde at håndtere kød på, der kan konkurrere på økonomi, uden at det går ud over fødevaresikkerheden.

Nu er han klar med en smart metode.

- Når man river kødet fra hinanden, frigør man proteinerne, som så binder sammen under den rette kuldetemperatur, forklarer han til Fyens Stiftstidende.

Har stiftet virksomhed

Metoden er nu taget i brug i virksomheden Icon Food, som han har stiftet sammen med en kompagnon.

Her fra sælges der ferskt og forstegt kyllingekød i forskellige former, størrelser og smagsvarianter til primært offentlige og private storkøkkener, der eksempelvis leverer mad til plejehjem og kantiner.

Slagtermesteren slutter sig til koret af folk, der er utilfredse med brugen af kødklister.

- Vi ved ikke, hvad thrombin gør ved menneskekroppen på sigt. Det er lige som da vi begyndte at bruge stråforkorter og alt muligt andet. En masse mennesker kan tjene penge på det, men det er ikke de samme mennesker, der kommer til at betale en eventuel helbredsmæssig regning senere, siger han.

Hilser metode velkommen

Fødevaredirektør i Dansk Industri, Ole Linnet Juul, er i forvejen positiv over for brugen af thrombin og hilser en ny, anderledes metode som René Hansens velkommen.

- Kan det lade sig gøre, er det fint, og det viser, at der er behov for at kunne binde kød, lige som du gør det derhjemme med æg og rasp i frikadellefarsen, siger han til Fyens Stiftstidende.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095