23948sdkhjf

New York Citys borgmester vil have sodavandsskat

Borgmester Michael Bloomberg planlægger at tøjle amerikanernes forkærlighed for søde drikkevarer med en ekstra skat på sodavand.
Det er ikke kun i Danmark, man diskuterer højere afgifter på sukker og fedt.

Også i USA er man begyndt at indføre afgifter, som nogen håber, vil afhjælpe de massive problemer landet har med overvægt.

Senest har Michael Bloomberg, borgmester i New York City luftet ideen om skat på sodavand.

Skat skal bekæmpe overvægt
12 cents per dåse sodavand er målet, hvilket vil give næsten 5 milliarder kroner i New York Citys slunkne pengekasse.

Bloomberg udtaler om forslaget:
- Pengene fra sodavandsskatten vil give os mulighed for at holde lokale sundhedstilbud åbne, klasselærer i skolerne, og på samme tid vil vi kunne bekæmpe det massive problem med overvægt blandt vores børn og unge.

Skatten er ikke et overraskende tiltag fra Bloomberg, for hans administration har allerede været ude efter usunde transfedtsyrer og har fået gennemført rygeforbud i mange offentlige områder i byen.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Philadelphia gør det
The American Beverage Association, hvis medlemmer inkluderer Coca-Cola og Pepsi, siger, at forslaget ikke vil virke, og at det kan føre til tab af arbejdspladser.

- Skatter gør ikke folk sundere, siger en talsmand for organisationen.

David Paterson, som er borgmester for hele staten New York var sidste år ude at foreslå samme idé, men den blev droppet på grund af massive protester fra offentligheden.

Officielle myndigheder i Philadelphia præsenterede i sidste uge budget for 2011, hvori der indgik en afgift på 2 cent per ounce på alle sukkersødede drikkevarer, skriver The Telegraph.

Læs Branchedirektør i DI, Ole Linnet Juuls klumme om sundhedsafgifter , som han mener er et tvivlsomt instrument i forhold til at regulere borgernes sundhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109