23948sdkhjf

Grim emballage dæmper salg af økologi

Emballagen på økologiske varer ser ofte for 70’er-agtig ud og det putter en dæmper på salget, mener flere eksperter.
Adjunkt Jesper Clement fra Copenhagen Business School, CBS, har skrevet en ph.d.-afhandling om emballagedesign, og han mener, at mange økologiske varer ligner noget fra fortiden.

- De kan virke noget ‘støvede’. Der mangler ofte kontrast i designet, og en del har alt for meget tekst og for mange mærker på forsiden. Det får det hele til at flyde ud, og betyder i sidste ende, at du slet ikke får øje på produktet på hylden i supermarkedet, siger Jesper Clement og fortæller, at vi i gennemsnit ser på et produkt i fem sekunder, før vi beslutter os for at købe det, siger han til 24timer.

Old school 70’er-frelsthed
Lars Hedebo Olsen har skrevet flere bøger om design, og han giver Jesper Clement ret:

- Der er alt for meget old school 70’er-frelsthed over mange af emballagerne. De er rent ud sagt tudegrimme, siger til 24timer og tilføjer:

- Jeg er sikker på, at der kunne sælges mange flere økologiske fødevarer i Danmark, hvis producenterne gjorde sig klart, at den her type emballage ikke appellerer til de almindelige forbrugere, der har travlt i supermarkedet. De vil have noget mere tidssvarende – noget lækkert, frækt og indbydende.

Fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening er enig i, at nogle økologiske produkter kunne trænge til et ansigtsløft.

Hun mener, at det støvede udtryk vil forsvinde inden for få år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078