23948sdkhjf

Strid om øl i pauserne

Ansatte på Carlsberg er gået i strejke, fordi de ikke længere får tre gratis øl i frokostpausen. De må nu nøjes med én, og det betyder strejke på ubestemt tid.
Bryggeriets danske lagermedarbejdere er ikke tilfredse med en ny alkoholpolitik, som kun indebærer en enkelt gratis øl om dagen.

Derfor strejker chauffører og medarbejdere i produktionen i sympati med lagerarbejderne.

- Det er korrekt, at vi er ramt af strejke. Vi har lavet den nye alkoholpolitik fordi vi kan se, at det kun er omkring syv procent af virksomhederne, som tillader at medarbejderne drikke alkohol i arbejdstiden. Derfor har vi fra 1. april indført at medarbejderne godt kan drikke en øl i kantinen til frokost, men det er den eneste mulighed, siger kommunikationsdirektør i Carlsberg Danmark, Jens Bekke, til business.dk og fortsætter:

- Men medarbejderne mener, at de har en hævdvunden ret til tre øl om dagen. Den nye alkoholpolitik ser de som en brud på den ret.

Ulovlig strejke
Onsdag erklærede arbejdsretten arbejdsnedlæggelsen for ulovlig.

Da aftenholdet i Fredericia mødte ind ved 15-tiden i går besluttede de at gå hjem igen i solidaritet med ansatte på terminalerne øst og vest for Storebælt, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Her til morgen er de dog tilbage på arbejdet.

Morgenholdet på Carlsberg lager i Høje Taastrup forsætter strejken i dag torsdag, og det er usikkert, hvornår medarbejderne genoptager arbejdet.

Tillidsmand for Carlsberg Terminal Øst Lager, Dennis Onsvig er måske åben for den nye alkoholpolitik, hvis medarbejderne må tage de tre øl med hjem i stedet for at drikke dem i pauserne, skriver Business.dk.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11