23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Streetfood gør klar i Aalborg

Lighthouse Streetfood åbner Kr. Himmelfartsdag

Kr. Himmelfartsdag, torsdag 25. maj, åbner Nordjyllands største streetfoodmarked, Lighthouse Streetfood, på Skudehavnsvej 35-37 i Aalborgs vestby.

Et team bestående af Morten Pedersen, Isabel Enevoldsen og Thomas Færch har lejet sig ind i hallerne, som Boform tidligere benyttede til produktion af køkkeninventar.

De tre initiativtagere, der alle har erfaring fra et streetfoodmarked i Aarhus, er klar til at åbne og drive det, de selv kalder for Nordjyllands største og mest mangfoldige madmarked.

I et par måneder har håndværkerne haft travlt med at omdanne lokalerne til et streetfoodmekka, og nu står det hele snart klart til at tage imod studenter, småbørnsfamilier, pensionister, mødregrupper osv.

- Vi glæder os til at kunne præsentere et rigtigt spændende streetfoodmarked med nogle dygtige og kreative mennesker bag køkkenerne, siger Isabel Enevoldsen.

På streetfoodmarkedet på Skudehavnen vil man kunne få serveret en lang række eksotiske og spændende retter.

- Vi får arabisk, afrikansk, dansk smørrebrød, sushi, amerikansk, vietnamesisk, wok, flæskestegs- og pulled duck-sandwich, pizza, indisk og fish’n chips, fortæller Isabel Enevoldsen.

Udover en masse spændende mad og drikke er initiativtagerne i gang med at skabe en unik stemning i lokaliteterne på Skudehavnen, ikke mindst i kraft af en flok superdygtige graffitipiger.

- Fra åbningsdagen 25. juni har vi åbent alle dage, og hvis sommeren ikke skulle vise sig fra sin bedste side, så er der i hvert fald både tørt og varmt og siddepladser til mange mennesker, understreger Isabel Enevoldsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|