23948sdkhjf

Super Gros vil handle etisk korrekt

Engros-giganten har meldt sig ind i Dansk Initiativ for Etisk Handel. Så nu arbejder firmaet med at få mere samfundsansvar i butikkerne.
- Det er en rigtigt god nyhed. Supergros har en stor indflydelse på detailhandlen, da de leverer til bl.a. Spar og Superbest, så nu er vejen banet for endnu mere og lettere adgang til etiske mærkede produkter ude på hylderne, siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Supergros forklarer indmeldelsen i Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) med, at man føler et ansvar for at løse indkøbsopgaver etisk forsvarligt.

Ønsker mere etisk handel
- Vi ønsker en fornuftig etisk handel. Vi har vi meldt os ind i DIEH for at få god information, så opgaven kan løses forsvarligt, siger Per Thau, Indkøbs- & kategoridirektør i Supergros ifølge Forbrugerrådet.

Han bruger tv-dokumentaren om problemer med børnearbejde i kakaoplantager som et godt eksempel på de problemer, både producenter, detailhandel og forbrugere står overfor, i forhold til at handle etisk korrekt.

De Samvirkende Købmænd, Dansk Kaffe Netværk og Coop Danmark er også medlem af DIEH.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094