Samurai Selection, Total Tokyo eller den store Sushi Selection.
Det er nogle af mulighederne, når Yutaka Sushi Bar åbner den 27. maj i Holstebro.
Sushibaren har primært fokus på takeaway til private og virksomheder, men det bliver også muligt at spise maden på stedet.
Holstebros nye sushibar bygger på erfaringerne fra Yutaka Sushi Bar i Herning, Viborg og Silkeborg, der alle er blevet succeser på rekordtid.
Blot et halvt år efter at Yutaka Sushi Bar åbnede i Silkeborg, åbnede kæden 21. januar sin næste butik i Viborg.
Mobil sushi vognAlle retter tilberedes i Yutakas køkken. Herfra leveres maden dagligt til færdigbehandling af personalet i sushibarerne, samt til den mobile Sushi Wagon, der bl.a. kommer rundt til festivaler og koncerter.
Køkkenet ledes af Per Thinggaard, der er uddannet kok med ledererfaring fra flere restauranter.
Yutaka er navnet bag en række sushiprodukter fra Tazaki Foods, der er Europas største importør af japanske fødevarer.