23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nu indgiver G-kartofler konkursbegæring

Det er en af landets sidste andelsejede kartoffelcentraler, der nu har indgivet konkursbegæring. 35 medarbejdere mister jobbet.

Formand for G- Kartofler amba, Jens Uth, Farre kan efter et møde for selskabets avlere og ejere konstatere, at selskabet er gået konkurs.

Det kommer til at koste 35 medarbejdere jobbet og vil koste både avlerne og andre samarbejdspartnere penge.

- Det skyldes blandt andet den struktur, der er på kartoffelmarkedet. Meget få indkøbere fra de store supermarkedskæder og mange udbydere med for mange kartofler til slag, siger Jens Uth til Vejle Amts Folkeblad.

Ikke holdbart

Han beskriver, at supermarkedernes indkøbere kræver at få bud på leverance til en uge og til 14 dage af gangen.

Får en leverandør som G Kartofler ikke en ordre, har medarbejderne ikke noget at lave den næste uge.

Det er med til at presse centralens pristilbud længere ned ugen efter, og det handelsmønster har ikke været holdbart.

Blandt kunderne har blandt andet været COOP og Rema 1000.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web04