23948sdkhjf

Nu er det tid til Den Danske Designpris

Der er snart deadline for tilmelding til Dansk Design Centers årlige designkonkurrence, som Hansens Flødeis og Foss tidligere har vundet.
Den 11. juni er deadline for tilmelding til Den Danske Designpris 2010-11, hvor virksomheder har mulighed for at sikre sig en klar blåstempling af deres produkter.

Alle private og offentlige virksomheder kan tilmelde sig Den Danske Designpris.

Det vil sige producenter, forhandlere, institutioner, designvirksomheder eller andre, som står bag udviklingen af produktet eller løsningen.

Christian Scherfig, adm. direktør i Dansk Design Center, udtaler om prisen:

- Som vinder af Den Danske Designpris får en virksomhed ikke alene et kvalitetsstempel over for potentielle kunder, men også muligheden for i samarbejde med Dansk Design Center at få eksponering i både landsdækkende og lokale medier. Derudover bliver de vindende produkter og løsninger udstillet i Dansk Design Center i månederne efter overrækkelsen.

Kravet er, at produktet/løsningen har danske rødder, og at det ikke har været på markedet i over 4 år, men ellers er der stort set frit slag for virksomhederne.

I selskab med Det Gode Køkken
Historien om Den Danske Designpris rækker mere end 40 år tilbage i tiden.

Den nuværende konkurrence så dagens lys i 2000, da ID Prisen fra 1965 og IG Prisen fra 1980 blev lagt sammen.

Med årene er en lang række af virksomheder blevet hædret for innovativt design; blandt andet Hatch & Bloom A/S, som er vinder af Den Danske Designpris 2008/09 for Det Gode Køkken.

Foss og Hansens Flødeis er også tidligere vindere.

- At vinde Den Danske Designpris er en vigtig tilkendegivelse internt i virksomheden, og det skaber et fortsat fokus på design i vores fremtidige udvikling, siger Rasmus Eibye, Direktør, Hansens Flødeis ApS.

Juryen for Den Danske Designpris består i 2010/11 af:
Peter Bysted (formand), Cecilie Manz, Christian Stadil, Lars Sandahl Sørensen, Søren Rose Kjær og Thomas Harrit.

Se mere om konkurrencen .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093