23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Slagtere er finaleklar

Tre slagtere fra henholdsvis Hørsholm, Hornbæk og Nykøbing Falster er med i opløbet om Slagterprisen 2010.

En jury bestående af syv fagfolk har udpeget tre finalister blandt de oprindelige 14 slagtermestre fra de private slagtere og de danske supermarkeder.

Tre kandidater skilte sig ud:

• Brian Christensen fra Dalgaard Supermarked i Hørsholm,

• Kenneth Hansen fra Hornbæk Slagter

• Bo Zangenberg, Kvickly, Nykøbing Falster

- Vi har været omkring mange kvalificerede slagtermestre. Heldigvis er der generelt en høj standard, og vi har udvalgt tre kandidater, som vi med overbevisning kan sige, er stolte af at være i faget, og de er kreative og prøver nye veje af ude i deres butikker, siger chefkonsulent Torben Blok fra Landbrug & Fødevarer.

Mere end bare salg

Landbrug & Fødevarer står bag den mangeårige Slagterpris, og i år har gruppen bag prisen valgt temaet ”Det gode kødsalg i nutid og fremtid”. Det dækker ifølge koordinator for prisen, Torben Blok, over alt det, som ikke er ’at skære bøffen ud’.

- Slagterne skal selvfølgelig kunne deres håndværk. Men vinderen skal i den grad også evne at møde kunderne. Det vil sige introducere dem for nye varer og nye udskæringer, rådgive om tilberedning, turde give opskrifter og råd om tilbehøret, undervise dem og i det hele taget sørge for at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at kunderne får et rigtig godt måltid, fortæller Torben Blok.

Prisuddeling i september

Juryen har de seneste 14 dage besøgt de tre finalister, og vinderen kåres allerede i midten af juni. For offentligheden udløses spændingen dog først den 23. september, hvor vinderen afsløres og prisen uddeles ved et festligt arrangement hos den vindende slagtermester.

De seneste fem års vindere

2009: René Martinusen – Salling Super, Århus

2008: Rikke og Henrik Christiansen – Fanøslagteren, Fanø

2007: Jens Munch – Slagter Munch, Skagen

2006: Peter Steen Jensen – SuperBrugsen Islands Brygge, København

2005: Britt Rasmussen – Landslagteren, Faaborg

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|