23948sdkhjf

Ramt på eksporten: Her koster corona 1 mia. kr. om måneden

Den danske fødevareklynge lider voldsomt under anden bølge af coronanedlukninger på tværs af landegrænser.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer vurderer, at tabet løber op i 1 mia. kr. i tabte eksportindtægter om måneden som følge af manglende salg til foodservicesektoren. Det skriver Børsen.

- Arla, Danish Crown og mange andre har et stort salg til foodservice, som jo desværre rammes alvorligt her i anden bølge, som har ført til mange restriktioner på store og vigtige markeder som Storbritannien og Tyskland og i resten af Europa. Vi holder jo ikke op med at spise, men når vi spiser mere hjemme, vil det de fleste dage være hverdagsmad. Det rammer salget af de rigtig gode kødudskæringer, de dyre oste, de bedste fisk og andre højværdivarer til restauranter, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Frank Øland til avisen.

Danish Crown har for en uge siden selv oplyst, at der er skruet ned for eksporten.

- Markedet for okse- og kalvekød fik sværere betingelser i Europa i denne uge, da flere lande indførte meget skrappe restriktioner for at dæmpe smitten af covid-19. Det har sat eksporten ud af Danmark på lavt blus, og derfor er fokus i endnu højere grad på de danske kunder, skrev slagterigiganten i sin markedsberetning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125